Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Om os - Møgeltønder naturbørnehus

Møgeltønder naturbørnehus er en Naturbørnehave.

Vi vil her kort forsøge at beskrive vores forståelse af naturbørnehave.bæredygtighedsflaget

Vores daglige arbejde tager udgangspunkt i:

  1. områdets læreplan, principper og værdier som vi tager udgangspunkt i, mens vi er i naturen. 
  2. vores kæmpestore naturlegeplads som indeholder forskellige læringsmiljøer såsom, bakker, sandkasser, skov, krat, labyrint mm. samt bålhytte og overdækkede læringsrum, som gør det muligt at være ude i al slags vejr. Vi besøger desuden andre naturoplevelser i nærområdet på gåben og ved brug af elcykler eller områdets busser.
  3. grønne spirer, Bæredygtighedsflag og Børns Naturdannelse. Vi arbejder med grønne spirer hele året og vi bliver hvert år certificeret og får et nyt grønt bæredygtighedsflag. Personalet tager løbende på kurser og uddannelse som sikrer arbejdet i og omkring naturen
  4. Børneperspektiv. Vi inddrager børnene i de aktiviteter vi laver. Vi skaber lege/ lærings-miljø der anerkender børnenes perspektiv, så det kommer til udtryk i krop, tale, billeder og sociale sammenhænge.

Vi forventer at arbejdet som naturbørnehave vil give sunde, glade, rummelige, løsningsorienterede, og robuste børn. De vil lære at indgå i mange sammenhænge og vil lære at tage vare på naturen, sig selv og andre. 

Kort om differentierede læringsmiljøer:

0-2 årige: Her de begynder at være ude i naturen og får en fornemmelse for hvad der er i naturen. Barnet får de første sanseindtryk og oplevelser i naturen. Vi prioriterer at komme ud hver formiddag.

3-6 årige: Her vil børnehavebarnet være i et læringsmiljø hvor man lærer i og om naturen, men også mere omkring det at tage vare på naturen og hinanden. Det handler her i høj grad om at kunne begå sig i naturen med hinanden. De ældste børn i børnehaven vil være ude det meste af dagen hele året rundt.

I det sidste år i børnehaven har vi et udvidet samarbejde med skolen som betyder at vi vil besøge Møgeltønder skole og SFO Blæksprutten hver måned.

Møgeltønder Naturbørnehus vil gerne kendes som en institution der tager udgangspunkt i naturen og udelivet, hvor tid, leg og børneperspektiv vægtes højt.